Forestillinger

PERFORMERS – KARAVANEN 2020


DANSEFORESTILLING:

BLACK BOX DANCE COMPANY
NO SEX – EN VERDEN AF KØN

Sansemættet smukt og visuelt forførende – er ord, der falder først fra munden, når man ser på koreografien til NO SEX – en verden af køn. For hold da op, hvor er det fedt. Her behøves ingen baggrundsviden om dans og æstetik, bare lyst til at lade sig underholde af dans som tager sin tematik seriøst og tør fortolke i knivskarpe koreografier. Det handler om køn, seksualitet og forventninger fra såvel samfund som individ.
På gulvet fortolker fire dansere, iført latex og transparente klæder, de mange temaer, mens de lader kroppene fortælle til lyden af elektroniske beats og drivende rytmer. Det er ungt, smart og overrumplende flot.

SPILLESTED: Teater Momentum D. 10.01 2020 KL. 19.30

VARIGHED: 60 min.

CREDITS: Medvirkende: Black Box Dance Company / Koreografi: Jason Mabana / Musik: Christian Tronhjem / Kostumer: Åsa Gjerstad / Lysdesign: Eirik Lie Hegre / Scenedesign: Aske Skovsted Jensen  / Af: Black Box Dance Company   

KØB BILLET HER

TALK:

FRONTLØBERNE
ENTREPRENØRSKABET SOM UNG SCENEKUNSTNER

Frontløberne er en projektplatform for engagerede og iderige unge i Aarhus. Frontløbernes mål er at skabe kulturel og social værdi og være med til at sætte dagsordenen i det aarhusianske kulturliv.

At være frontløber er som at være en opdagelsesrejsende, der fuld af håb og livsmod drager ud på det åbne verdenshav og udforsker nye, kulturelle territorier.

HACK DET! er Frontløbernes nye projekthåndbog! Bogen handler om, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z og er fyldt med hands-on værktøjer.

Kom til denne Talk og hør mere om Frontløbernes mange kreative projekter, og bliv samtidig inspireret til nye ideer indenfor scenekunsten.

SPILLESTED: Teater Momentum D. 10.01 2020 KL. 17.00

LÆS MERE OM FRONTLØBERNE HER

WORKSHOP:

SCENEKUNSTFYN

24TIMER WORKSHOP

På vores 24TIMER WORKSHOP har du muligheden for at møde andre scenekunstnere og samtidig spille og udvikle en miniforestilling i et team.

Fredag den 10. januar bliver man delt op i grupper af 5 eller 7, hvor hver gruppe får et tema og et benspænd, som grupperne får 24 timer til at devise sig frem til en visning/miniforestilling, der skal vises for festivaltilskuerne søndag den 12. januar kl.13.30 på Momentum i Odense og fredag den 17. januar kl.17.00 på Helios-Teater i Faaborg. Der vil blive sitecoaching ind imellem, og workshoppen foregår på Momentum i Odense. Tilmeld dig 24 Timer workshop til alexander@scenekunstfyn.dk inden fredag den 10. januar kl.12.00 eller mød op til åbningen af festivalen KARAVANEN på Momentum i Odense fredag den 10. januar kl.16.00.


Grænseland
FORESTILLING:

GRÆNSELAND
ALONG CAME WILLY

Along came Willy er et stykke politisk satire, der udspiller sig i 80’erne, hvor vi følger en flok politikere på skolebænken i deres peaking point, gymnasiet.

Der er skolevalg, og Pia ser det som den perfekte måde at få hævn over sin ekskæreste Ali, som lige har slået op med hende. Med sig har hun Helle og Inger, som ikke er super begejstrede for ideen. Pia prøver at finde en måde at vinde over modstander-en Anders, der har fået hjælp til sin kampagne af Rasmus. Tingene går dog ikke helt som planlagt, og med de bump der opstår undervejs mod valget, må Pia tage dristige metoder i brug for at sikre sig sejren. Men hvem vinder et valg, der er fuld af løfter, løgne og intriger??

SPILLESTEDER:

Teater Momentum D. 11. & 12.01 2020 KL. 19.00 & D. 13.01 2020 kl. 18

BaggårdTeatret D. 16.01 2020 KL. 19.00  

VISNING:

SVENDBORG SCENEKUNSTAKADEMI

VILDANDEN

Svendborg Scenekunstakademi har fået bearbejdet Henriks Ibsens ”Vildanden” af dramatiker Jacob Oschlag. Seks af de ældste scenekunstelever vil opsætte en elevvisning af bearbejdningen på BaggårdTeatret i forbindelse med KARAVANEN 2020.Eleverne har, i et kort forløb på fire uger, arbejdet med det naturalis-tiske teater og kommet godt ind under huden på Henrik Ibsen og dennes arbejde med ”Vildanden”.Efter visningen er der artisttalk med eleverne.

Elevvisningen varer 50 min. og Artist Talk 15 min.

SPILLESTED:

BaggårdTeatret D. 14.01 2020 KL.19.00, D. 15.01 2020 KL. 11.00 & D. 16.01 2020 KL. 17.00

PROCES TALK:

FÆKT

SOLEN ER FLAD

SOLEN ER FLAD er et afsøgende teaterprojekt, der undersøger fornemmelsen af tid og relationer, mens vi er unge. Det er fortællingen om de uendelige øjeblikke. Om at give slip på tiden og om at møde hinanden og glide fra hinanden igen.

CREDITS: Instruktion: Alexander Kasch / Skuespillere: Julie Darum & Daniel Eilinarson Kristensen / Musik: Jens Ozmec / PR og Produktion: Maria Rode & Signe Bjerre.


DANSEFORESTILLING:

DET FYNSKE DANSEKOMPAGNI
ELEMENT

Element handler om at miste og genfinde sig selv på sin åndelige livsrejse, gennem mødet med forskellige autoriteter og institutioner. Rejsen billedliggøres gennem en fortolkning af elementerne luft, ild, vand og jord, udtrykt gennem bevægelse, musik og lys. I det konkurrence- og produktorienterede samfund formes og tvinges man væk fra sin kærlige essens i løbet af livets faser. Elementerne symboliserer vores uskyldighed, oprør og genforening med vores oprindelige formål. 

Simon Asger Nielsen spiller det albanske strengeinstrument kanun, som magisk klangbund i åbningsscenen.

SPILLESTED: BaggårdTeatret D. 15.01 2020 KL. 19.30 & D. 16.01 2020 KL. 10.00 & 13.00

CREDITS:

Koncept & idé: Cirkeline Dahl Bondesen /  Dans & koreografi: Det Fynske Dansekompagni – Karoline Lund Nielsen, Christina Dyekjær, Viola Dröse, Cirkeline Dahl Bondesen, Cecilie Schyth Kjær / Kostumedesign: Josefine Ingversen Couture / Lyddesign: Alma Hede  / Lysdesign: Magnus Fur (Chaos Engine) / Akustisk kanun: Simon Asger Nielsen

 

READING:

NURHAN KIRICI & BAHAR KIRICI

STOMI

Kunsten er et effektivt redskab, der rykker grænser og værdier i samfundet. Derfor har søskendeparret Nurhan og Bahar skrevet teatermanuskriptet STOMI, som har til formål af aftabuisere og udbrede kendskabet til stomi. Et tabulagt emne, som kan være svært at snakke om, særligt for unge stomister.Kom til denne Reading og få et unikt indblik i et emne, som berører mange af dine medborgere og bliv klogere af, hvordan det kan føles for et ungt menneske at bære stomi.


Svendborg Scenekunstakademi
ÅBEN SCENE:

SVENDBORG SCENEKUNSTAKADEMI

Torsdag den 16. januar kl. 16.00 er der Åben Scene på BaggårdTeatret, hvor du som gruppe eller enkelt-person har mulighed for at spille på teatrets scene med et udpluk eller små færdige forestillinger. Publikum vil være unge festivaldeltagere, og der vil derfor være mulighed for at få sparring og feedback. Det kan også være et manuskript, som du vil have prøvet af med nogle unge skuespillere, der læser det op, eller det kan være en kort optræden.

Har du noget du kunne tænke dig at få afprøvet, så kontakt alexander@scenekunstfyn.dk inden torsdag den 9. januar.

SPILLESTED:

BaggårdTeatret D. 16.01 2020 KL. 16.00

 



FØLG OS